6. marts 2014

Jeg kunne simpelthen ikke vente..

..Med at begynde at læse "Pride and Prejudice" af Jane Austen, som jeg nævnte jeg ville i dette indlæg, efter at jeg havde set filmen for fjerde (eller måske femte) gang, i løbet af kort tid. Jeg indrømmer gerne, at jeg er ret optaget af historien, og jeg har endda også haft bogen med i skole, så jeg kunne læse i den i mine pauser (ja, jeg ved godt at det er ret nørdet). Indtil videre er jeg nået til omkring side 100 i bogen, og jeg jeg er stadig meget forelsket i historien, hvis ikke lidt mere end før faktisk. Jeg læser en dansk oversættelse af bogen, da jeg ikke lige føler, at jeg har tid til den udfordring det er, at læse en bog som er skrevet på engelsk, og så oven i købet på et rimeligt gammeltdags sprog (den er jo trods alt skrevet i 1813), da jeg jeg har afleveringer og kommende eksaminer at bekymre mig om. Men jeg vil helt sikkert også læse den originale version, når jeg har mere tid i mit sabbatår. Selvom jeg læser den på dansk, synes jeg stadig at Jane Austens behagelige skrivestil og flotte sprog skinner igennem, og jeg glæder mig til at vende flere sider i bogen! 

Et lille citat fra bogen - Jeg har den engelsksprogede version liggende ved siden af mig 
når jeg læser, så jeg lige kan læse nogle af de ekstra gode sætninger i originalversionen. 
Her er et af de citater jeg rigtig godt kan lide, sagt af Mr. Darcy. 

1 kommentar:

  1. Du var sørme hurtig om at ombestemme dig med at læse bogen, men det lyder som en rigtig god bog, og det er meget smart både at have den dansksprogede og engelsksprogede version :)

    SvarSlet